Trivselspolitik Sankt Helene skole

Vores trivselspolitik bygger på vores fælles forventninger til hinanden. Vi ønsker, at alle elever føler sig respekteret og vi vil gerne have et miljø, hvor man kan være sig selv. Vi ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor det er muligt at bringe forskellige perspektiver i spil. 

Vores trivselspolitik indeholder følgende: 

• Antimobbestrategi

• Skærmpolitik 

• Undervisningsmiljøvurdering

• Handleplan for mobning

• Handleplan for udadreagerende voldelig adfærd og krænkende sprogbrug

• Proces for elevernes trivselsmåling

Antimobbestrategi

Værdiregelsæt

På Sankt Helene skole er det vigtigt, at alle er i trivsel. Derfor vil vi skabe et miljø, hvor det er trygt at færdes, og hvor det er i orden at lave fejl. Vi vil være med til, at alle med tilknytning til skolen bliver inddraget i skolens dagligdag, at de bliver lyttet til og anerkendt, for hvem de er og hvad de gør og siger. 

Målsætning: 

På SHS lægges der stor vægt på at skabe et udbytterigt og trygt indlæringsmiljø, hvor trivsel og det sociale liv har høj prioritet. SHS accepterer ikke mobning, og der arbejdes aktivt på at skabe et klima, der forebygger mobning. 

Sådan forebygger vi mobning

Vi arbejder forebyggende med mobning ved at have fokus på at skabe trygge fællesskaber, hvor vi møder hinandens ligheder men også forskelligheder. Det gør vi blandt andet ved følgende nedslag: 

• Mulighed for at benytte klassetrivsel.dk. 
• 0-3 klasse arbejder periodisk med ’Fri for mobberi’.
• 4 og 7. klasse arbejder med indre styrke.
• Klassens tid kan bruges til at tale om store og små problematikker.
• Vi har en årlig trivselsdag, hvor vi også tager den nationale trivselsmåling. Den ligger altid første fredag i marts. 
• Vi mødes til morgensamling og samling.
• Vi arbejder med PBL tre gange om året, hvor undervisningen er anderledes og fællesskabsorienteret ofte på tværs af klasser. 
• Vi har en traditionsrig skole, hvor vi er sammen på andre måder og derigennem lærer hinanden at kende i nye sammenhænge.
• Tæt samarbejde mellem skole og FO. 
• I indskolingen har vi periodisk legepatrulje.
• På det årlige forældremøde drøftes klassens trivsel. 
• Det enkelte barns trivsel drøftes på de årlige skole-hjem samtale.
• Skolen opfordrer forældrene til at lave lege- eller spisegrupper for børnene.   
• Skolen opfordrer til, at man inviterer hele pigegruppen/drengegruppen eller hele klassen til fødselsdag. 
• Skolen opfordrer forældrene til at bakke op om klassens aktiviteter.

Det forebyggende trivselsarbejde foregår både i skolen og i hjemmet. Det betyder, at vi har følgende forventninger til vores forældre: 

• At forældre bakker op om skolens værdigrundlag og ønsker at indgå i et konstruktivt, positivt samarbejde med fokus på børnenes fællesskab.
• At forældrene viser tillid til, at skolen handler for alle elevers bedste.
• At forældrene støtter op om klassens fællesskab ved at prioritere forældremøder og sociale arrangementer. 
• At forældrene er gode rollemodeller i tiltale og i omtale af andre elever, forældre og ansatte på skolen. 
• At forældrene bidrager til, at alle inkluderes i fællesskabet. 
• At inddrage klasselæreren, hvis der foregår mobning i en klasse herunder også digital mobning, som klasselæreren ikke er vidende om. 
• At forældre taler med hinanden, når noget er svært.

Definition af konflikt:

En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Konflikter er en naturlig del af livet, af de sociale relationer og de rammer, som mennesker indgår i. 

Definition af drilleri

Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der eks. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe en kontakt. Drillerier kan godt være hårde uden at være en eksklusion fra fællesskabet. 

Definition af mobning eller mobbelignende situationer:

Mobning er et problem, der berører alle, og som kun kan løses i fællesskab. Mobning er et koordineret og overlagt bevidst ønske om at såre, true eller skræmme et andet menneske gentagne gange eller gennem en periode at fremkalde angst hos den pågældende. Enhver opførsel der udnytter en magtposition til fysisk eller psykisk at såre andre mennesker er mobning. Alle opfordres til at reagere på drillerier så tidligt som muligt, så det ikke udvikler sig til mobning. 

Tegn på mobning eller mobbelignende situationer

1. Når drillerier ikke opleves for sjov.
2. Når konflikter ikke længere kan løses ved dialog.
3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske.
4. Når der er utryghed i fællesskabet.
5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet.
6. Når der er mangel på empati.
7. Når hierarkier bliver magtfulde på en uhensigtsmæssig måde for fællesskabet.
8. Når der er elever, som føler sig ensomme i fællesskabet. 

Øvrige tegn kan være fastlåste grupperinger, snævre normer, elever der ikke er med i lege/fællesskabet eller elever der er triste, ensomme eller nervøse for at sige noget i timerne. 

Det gør vi, når vi ser tegn på mobning i klassen

Mobning involverer alle i klassen og har konsekvenser for alle. Derfor skal mobning håndteres med fokus på hele fællesskabet. Samtidig med dette skal der tages hånd om den elev, der er blevet særligt udsat. 

Håndtering: 

• Klasseteamet taler med de implicerede parter.
• Løses problemet ikke her, laves en handleplan.
• Klassens forældre orienteres og involveres, hvis det vurderes, at det er relevant for fællesskabet.
• Ledelsen orienteres og beslutter, om andre instanser skal involveres.
• Planen iværksættes og evalueres løbende. Om nødvendigt afholdes endnu et møde med de implicerede parter. 
• Indsatsen fortsætter, så længe der er behov. 
• Klasseteamet følger op med forældre til den eller de implicerede børn.
• Barnet/børnene skal høres under hensyntagen til alder og modenhed. 

Digital mobning

Vi er en mobilfri skole, hvilket betyder, at børnene på skolen kun må bruge mobilerne, hvis det er relevant for undervisningen. Dette gælder også for vores FO. 

Vi vil arbejde for: 

• At være forebyggende gennem en forebyggende interesse og forholden sig til elevernes digitale liv.
• At skabe tillid og tryghed mellem lærere, elever og forældre, således at det nødvendige fundament for samarbejdet omkring digitale problemstillinger sikres. 

Når mobning er digital, adskiller den sig ved følgende kendetegn: 

• Anonymitet- Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved, hvem eller hvor mange, der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed. 
• Stopper ikke- Digital mobning foregår et sted, hvor børnene hele tiden opholder sig, også uden for skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker for telefonen eller computeren, dukker beskederne op, så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe. 
• Eksponering- Mobningen foregår et offentligt sted, hvor alle kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol. 
• Flydende roller- I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme børn, som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere ansvar.

Digital mobning er blandt andet kendetegnet ved:

• Udelukkelse af klassegrupper.
• En gruppe børn, der taler grimt til og om et andet barn eller gruppe af børn.
• Deling af kompromitterende fotos eller videoer. 

Det gør vi, hvis vi bliver vidende om, at der foregår digital mobning

• Klasselærer informerer ledelse og evt. forældregruppen.
• Klasselærer tager kontakt til SSP, som med det samme inddrages. 
• Herefter følges handleplanen, som også gælder ved mobning i klassen. 

Klagevejledning: 

Ifølge Undervisningsmiljøloven kan en elev eller hans/hendes forældre klage, hvis skolen eller uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning generelt, eller for at standse konkrete mobbesituationer på skolen. Det kan f.eks. være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis skolen ikke laver en handlingsplan for at standse mobning hvis det foregår. Klagen indsendes til skolen, og hvis skolen ikke giver medhold i klagen sendes den videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole

Antimobbestrategien er blevet til i et samarbejde mellem skolens ansatte, børnenes undervisningsmiljøråd og skolebestyrelsen. Antimobbestrategien er vedtaget af skolebestyrelsen den 19.1.2026.

Handleplan for mobning

Klasselærer er tovholder og samarbejder med resten af teamet og ledelsen. Der er desuden altid tæt dialog med elev og forældre. Det vurderes om andre samarbejdspartnere skal involveres. 

Princip for håndtering af fysisk voldelig adfærd, trusler og krænkende sprogbrug i skole og FO. 

Formål:

Al fysisk voldelig adfærd, trusler og krænkende sprogbrug er uacceptabelt på Sankt Helene Skole og FO. Princippet skal skabe klare retningslinjer for håndtering af hændelser med karakter af dette.

Mål:

• Sikre ensartet håndtering i tilfælde af fysisk voldelig adfærd, trusler og krænkende sprogbrug.

• Gøre det trygt for alle elever at gå i skole og FO.

Ansvar

 

Skole:

• Følge den fastlagte procedure for håndteringen af fysisk voldelig adfærd, trusler og krænkende sprogbrug.

• Kommunikere skolens procedure overfor både forældre og elever.

Forældre:

• Sikre forståelse af skolens nultolerance-politik hos deres børn.

• Udvise samarbejdsvillighed ift. skolens håndtering af fysisk voldelig adfærd, trusler og krænkende sprogbrug, og arbejde aktivt på at følge op på aftaler og tiltag, som har til hensigt at sikre, at barnet ikke gentager sine handlinger.

Elever:

• Efterleve skolens principper.

• Forulempede børn eller vidner til hændelser, henvender sig til en voksen.

Step 1- Stands ulykken

Når der sker en alvorlig voldsom hændelse, griber de omkringværende voksne ind for at stoppe situationens udvikling. Enhver indgriben skal have til formål at nedbringe konflikten – ikke optrappe:

• Fjerne den forulempede fra situationen.

• Lade det forulempende barn løbe 

• Fjerne øvrige børn fra situationen. 

Ved trusler og krænkende sprogbrug siger man fra og henvender sig til en voksen. 

Step 2 -Sig det højt

De omkringværende voksne orienterer til skolens ledelse. 

Forulempede børn eller vidner til alvorlige voldsomme hændelser fysiske og eller verbale opfordres til øjeblikkeligt at henvende sig til en voksen. 

Step 3 – Kontakt

Den involverede voksne taler med de implicerede børn, så hurtigt som muligt.

Step 4 -Hjemsendelse

Den involverede voksne tager stilling til, om der er tale om hjemsendelse resten af dagen med fokus på en ”time out” og tid til refleksion hjemme- herefter informeres ledelsen.

Ledelsen vurderer længden af hjemsendelsen.

Der laves en skriftlig afgørelse om hjemsendelsen, som sendes til forældre og arkiveres på barnets sag.

Ledelse og personale tager stilling til, om der skal laves en underretning til familierådgivningen.

Step 5 -Orientering 

Den involverede voksne orienterer de implicerede børns forældre og laver et opslag på aula til klassens øvrige forældre. 

Step 6 – Opfølgning 

Børnenes forældre inviteres til en samtale på skolen. Det vurderes i det enkelte tilfælde, om børnene skal deltage i samtalen. 

Der kan også være tale om mæglingsmøder børnene imellem, med og uden forældredeltagelse. 

Step 7 – Indsatser 

Ledelse og klasseteam vurderer, om der er brug for yderligere pædagogiske indsatser, tydelige tidsbegrænsede aftaler eller andre tiltag. 

Vedtaget på Skolebestyrelsesmøde d. 7.11.2025

Proces for arbejdet med elevernes trivselsmåling

Handleplan for trivselsmåling

Undervisningsmiljø og undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurderingen udgør sammen med den nationale trivselsmåling et skriftligt dataspor som bagtæppe for at drøfte elevernes hverdag på deres skole. Undervisningsmiljøvurderingen er en skriftlig vurdering af elevernes opfattelse af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, og skal udføres mindst hvert 3. år. 

Hvordan gør vi? 

I september foretages valg af to undervisningsmiljørepræsentanter (UMR) på mellemtrin og udskoling. Eleverne kan være fra elevrådet.

Undervisningsmiljøvurdering gennemføres på hver matrikel med fokus på: 

• Fysisk miljø på skolen.

• Psykiske miljø på skolen. 

• Æstetiske miljø på skolen.

3. Hvordan kortlægger vi:

Leder og UMR går en runde på skolen, mens undersøgelsesark udfyldes. 

Hvordan følger vi op?

Der udarbejdes en handleplan for hver matrikel på baggrund af undersøgelserne: 

• Som drøftes i elevråd og i klasserne 

• Som drøftes på personalemøder 

• Som drøftes i skolebestyrelsen 

• Som synliggøres på skolens hjemmeside

Skærmpolitik

Vi ønsker, at børnene kan engagere sig i fællesskabet og er sammen i skoletid -herunder frikvartererne. Vi ønsker derfor at minimere skærmtiden, men samtidig sikre, at skærme kan indgå i relevante undervisnings- og fritidstidstilbud. 

Skærme betyder telefoner, tablets, smartwatches eller projektorer. 

Sankt Helene skole er skærmfri med undtagelse af situationer, hvor skærme har et læringsmæssigt/pædagogisk formål. Undtaget er elever med ordblindhed, hvor der laves individuelle aftaler tilpasset den enkelte elevs behov. 

Gældende for alle klassetrin: 

Mobiltelefoner indleveres af eleverne om morgenen til den lærer, der har eleverne i første lektion.

Elevernes mobiltelefoner opbevares i aflåst rum hele skoledagen – eleverne får ikke udleveret mobiltelefoner i pauser. Opstår der akut behov for telefonisk kontakt, må forældre ringe til skolens hovednummer. 

Det er forældrenes ansvar sammen med eleverne, at mobiltelefonerne afleveres om morgenen.

Særligt for udskolingen: 

I udskolingen 6.-9. klasse arbejder vi for trygge, trivselsfremmende rammer, hvor børn, unge og voksne oplever skolen som et sted, der er rart at være og rart at lære. Som et led i dette arbejde er vi opmærksomme på brugen af PC’er og tablets som pædagogiske og understøttende værktøjer for alle elevernes læring; vi arbejder struktureret og målrettet med anvendelsen af skærme – herunder hvor, hvornår, hvorfor. 

Dette understøttes af nedenstående: 

Alle udleverede skole-PC’er og -tablets skal som udgangspunkt opbevares på skolen i og uden for undervisningstiden med mindre andet er aftalt med lærerne – eksempelvis i forbindelse med projektarbejde eller hjemmeopgaver. 

Alle PC’er og tablets står som udgangspunkt til opladning på skolen i et aflåst lokale, når de ikke er i brug i undervisningen. Alle tablets og PC’er har tydelige labels med angivelse af elevnavn og klasse/årgang. 

Der er tæt kontakt mellem skole og hjem, såfremt der opstår problemer med PC’er og tablets, så vi i samarbejde rettidigt kan få rettet op på ødelagt udstyr – eller udstyr, der er bortkommet. 

FO – indskoling: FO – indskoling er skærmfrit område. 

Mobiltelefoner afleveres ved ankomst og tilbageleveres ved afgang. 

FO – mellemtrin: 

FO – mellemtrin er skærmfrit område. Eleverne skal ikke aflevere deres mobiler, men må ikke anvende dem når de er på FO. Ønsker de at komme i kontakt med deres forældre, eller ønsker forældre at komme i kontakt med deres børn, skal FO’ens telefon anvendes. 

Vedr. dækning af skader på telefoner tilhørende børnene: Egne skærme er ikke dækket af skolens forsikringer, og medbringes mobiltelefoner, sker det på eget ansvar. Bortkomne eller beskadigede mobiltelefoner/ smartwatches erstattes ikke. 

Besluttet på skolebestyrelsesmøde d. 25. juni 2024.